Udtalelse fra Bridgestone på forespørgsel
Hej,
Jeg har kontaktet Bridgestone for at få deres version, som jeg selvfølgelig gerne deler med jer:
Der findes i denne sag ikke nogen "rygende pistol" - men her er nogle mulige forklaringer.
1) ST1100 er oprindeligt født på diagonaldæk og i Bridgestone's tilfælde G547 og G548 i 110/80 -18 og 160/70 -17. Diagonaldæk har en højere komfort end radialdæk - mens radialdæk har en større stabilitet og deformere ikke så meget. Det betyder i praksis, at et diagonaldæk "hjælper" affjedringen og dermed en aktiv del af denne. Når man monterer radialdæk bliver kraften fordelt mere i selve dæmperen og hvis denne er lidt slidt/forkert justeret kan affjedringen "pakke" op og du mister dæmpningen. Det betyder igen at affjedringen er i bund og kun dækket affjedrer. Vi har set nogle eksempler på et ødelagt dæk (meget savtakket på bagdækkets side) indenfor 3.000 km på et BT-021 dæk.
BT-021 / BT-023 er netop blevet TüV godkendt til montering på ST 1100
Det er således ikke dækkets skyld (uanset om det er Metzeler eller andet fabrikat) men mere affjedringen/slid på motorcykler.
I "problem" tilfælde har vi haft gode erfaringer med at montere G547/548 på ST 1100'en - men andre har ligeledes haft gode erfaringer med at montere BT-021/BT-023 på Honda'en.
Jeg kan se der også har været problemer med "hoppende" dæk - eller styreudslag. Når man har gennemgået MC'en for typiske fejl - kronrørslejer, hjullejer, hængende caliber etc kan det altså også være dækket. ST 1100 er som bekendt følsom overfor ubalancer i dækket og det kan være, at dækkets samlinger ligger for tæt på hinanden og skaber en "hård" kant, som giver et kort stød i dækket. Det svarer til at køre på en markvej, hvor der er et hul. Med tiden kommer der et nyt hul og et nyt hul, da affjedringen trykkes sammen og efterfølgende slår ud.
Jeg har svært ved at anbefale det ultimative dæk til ST1100, da det afhænger af hvordan man bruger motorcyklen. Og så alligevel....BT-023 pga varm-op tiden og vådvejgreb, BT-020"F"+BT-20 "M" (OE til ST1300 og K1200LT) for stabilitet og G547/548 hvis du kører med standard affjedring.
Håber det kaster lidt lys over sagen - ellers er du velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen / Best regards
Carsten Mortensen
Product Manager MC
Bridgestone Danmark A/S
www.bridgestone.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar