Så er sommeren over os, og vejret ser efterhånden ud til også at arte sig.
Sidste tirsdag (5. juli) var der desværre ret ringe fremmøde til turen til Brande, så Helle sendte os en SMS om at hun ikke i fremtiden ville sendes SMS'er rundt til tirsdags arrangementerne- hvilket jo er helt ok og måske også ret forståeligt når der ikke er den store fremmøde.
Jeg synes jo at det er lidt synd hvis vi ikke kan få disse tirsdagsture til at fungere, men har jo også forståelse for at det er sommer- og ferietid og mange har andre gøremål o.s.v.
Måske skal vi tage en drøftelse om formen og formålene med turene, og som inspiration vil jeg gerne ligge ud.:
1. Invitationerne kunne ligges ud her på bloggen i stedet for SMS hvis det synes mere enkelt
2. Lave en turnusordning på hvem der tilrettelægger turen og kører forrest, så hver enkelt er mere forpligtiget på at lave "sin" tur. Det kan faktisk skrives ind i en kalender og publiseres her på sitet. På den måde har man både pligt og ret til at tage initiativ til arrangementer. Hvis man er forhindret er man selv ansvarlig for at finde en afløser.
3. Måske kan/skal til- og frameldinger også ligge her på bloggen så arrangøren kan vurdere om turen kan/skal gennemføres, da til- og frameldinger kan blive ret uoverskueligt via SMS til Søren.
4. Evt. lynafbud p.g.a. vejr eller andet kan dog klares med SMS direkte til "arrangøren"
5. Der kan evt. også laves ture hvor der ikke er påregnet aftensmad, hvor vi får mere tid til at komme rundt i landskabet - det skal man selvfølgelig vide på forhånd ;-)
6. Arrangøren har så mulighed for at "sælge" sin veltilrettelagte tur her via bloggen
7. Endelig er der også argumentet for at ovenstående slet ikke passer til "vandrørskonceptet", da struktur jo også forpligter, og vi har jo valgt at der helst ikke skal være snærende bånd som tager lysten fra foretagenet.
Det var blot lidt indput og tanker herfra, men jeg håber at det kan bidrage til at vi kommer videre i snakken om form og udførelse af de ellers hyggelige tirsdagsture ;-)
Så er der jo også en anden mulighed at bruge bloggen til at lave noget mere spontant, og specielt her i juli og august er der masser af sommerarrangementer i vort opland såsom Hou Havnefest, Århus Jazzfestuge, Middelalderfest i Horsens o.s.v. hvor der nemt kan laves en lille hyggelig udflugt til udover tirsdagsturene.
For ikke at nævne alle de træf som løber af stablen også hvor man kan deltage for fuld skrue, eller blot aflægge et visit og kigge lidt.
Og så til jer der har gidet at læse hele teksten hertil - jeg pusler lidt med at foreslå en tur til Eifel Bjergene i Tyskland - enten som erstatning for Harzen hvor vi jo har været 2 gange nu, eller som en ekstra tur. ;-) - Meld gerne tilbage om jeres interesse herfor.
Så håber jeg at der kommer nogle kommentarer her til indlægget - venter spændt, da jeg jo kan se at der er mange som checker ud herinde uden at "sige" noget ;-)
De bedste ST-MC hilsner
Peder
Der er da mange spænende bemærkninger i dit oplæg og det kan helt sikkert lade sig gøre med flere af forslagene. Og det med, at tilrettelægning skal gå på skift, er efter min mening, et godt tiltag - så jeg håber da, at folk kommer ud af busken med udmeldinger - der har jo ikke været så mange tilkendegivelser endnu. Med hensyn til tur til Eifel Bjergene lyder det jo tiltalende - har hørt en lille smule omkring området, som tilsyneladende er et fint modstykke til Harzen / Mikkel
SvarSlet