mandag den 11. juli 2011

Fruens Bøge

Tak for en dejlig mandagstur til Fruens Bøge i Odense. Fantastisk sommervejr, æggekage med stegt flæsk, isvaffel på Karoline v/ den gl. Lillebæltsbro -Så kan det vist ikke være bedre.

Mikkel havde en smuk ung blondine (Anne - sød pige iøvrigt) på bagsædet - heldige kartoffel, men sådan er det vel med de små hurtige sportsvogne, og nu også GW'er - de tiltrækker de unge og smukke kvinder - og chaufførerne er jo altid de "gamle grise" ----- misundelig - nej da ;-)

Dagens absolutte højdepunkt var at for en gangs skyld var der publikum som beundrede de 2 smukke ST'er istedet for som sædvanligt de store GW'er - endda med den kommentar at det var jo "rigtige" touringcykler. Det er hermed overgået til historien som aldrig vil blive glemt, men formentligt trukket frem i ny og næ når fodgængere og andet godt folk har vredet halsen på gled længe nok efter GW'erne - og vi stolte men forsmåede ST ejere trænger til lidt opmærksomhed igen.
Det skal lige nævnes at GW'erne faktisk var lidt pigesure og pierlige over at være blevet overset idag - det er jo uvant kost . ;-)

Mikkels kamera var pludselig væk da isvaflen var indtaget - restauranten blev alarmeret og sat til at lede i gruset hvor vi var parkeret, hustruen af første ægteskab blev sat til at lede derhjemme, GW'en og lommerne fik vi vendt vrangen ud af, men kameraet var altså væk !!!

MEN så ver det jo dejligt at få en SMS da jeg kom hjem at kameraet var dukket op - lagde på aflæggerbordet ved GW'ens parkeringsplads hjemme ;-) ;-).

Tak for kaffen Helle, og rigtig god tur til jer alle når i drager sydpå i næste uge (krydser fingre for tørvejr til jer).


Hilsen en "Stolt ST chauffør iaften"
Peder


2 kommentarer:

  1. Jeg vil også sige tak for en rigtig flot tur til Odense og lækkert ad gode veje. Jeg tror nu de 2 ST.ejere har misforstået Bastrups og mine udtryk, det vi jo da glædede os over, at der endelig var et par, som havde øje for ST.erne - i den sidste ende har det jo noget med kærlighed at gøre og vi elsker jo hver især det, som vi kører på og sådan skal det være. Det har så efterfølgende overvældet så meget, at orienteringen helt er gået tabt hos Peder - (Vi har ikke spist isvafler på Karoline, men ved genboen)
    Jeg har ikke kørt meget med passager og når det endelig skulle være kunne man da ikke ønske sig noget bedre end Anne og så er hun jo ikke rigtig grim, men en sød pige, som er datter af vores tidl. nabo - hun har spurgt et par gange om hun ikke måtte komme med på en tur og turen kunne jo ikke være meget bedre end den valgte - skal også hilse fra Anne og sige tak for en fin aften i jeres selskab.
    Det var jo et mindre-, men pænt selskab af mc.er i aftes, idet der stod Honda på det hele og på een eller anden måde var det da også lækkert, at de to små ællinger fik lidt opmærksomhed.
    Omkring opmærksomhed vil jeg også sige tak for hjælp og omsorg i forbindelse med kamera, som jeg troede var tabt på turen - jeg roder lidt med begrebet autisme, men kan ikke rigtig få det til at passe - måske bedre med en senil de´light,men rart at se kameraet lå der hjemme.
    GW.hilsen
    Mikkel

    SvarSlet
  2. Ja, det er svært at komme efter jer to med en kommentar. det var en rigtig god tur, vi havde i aftes, og jeg vil holde med Peder i, at GW-ejerne følte sig lidt forsmåede, da al opmærksomheden gik til de kære ST kaptajner.Med hensyn til autismen, så var det et råd om, at have sine ting på de samme steder altid og ikke finde på nye steder til opbevaring, for så kan man få en følelse af senil de light, hvis de pludselig ikke er på den plads, man troede, de var. Godt du fandt kameraet igen. Med venlig hilsen
    Herluf og Helle

    SvarSlet